OKTOBERKLUBBEN.DK             forside                   info om næste tur                   billeder                   vedtægter                   webshoppen                   bankoplysninger                   kontakt

 

  

 

 

 

      §1: Foreningens navn & hjemsted:

      Foreningens navn er Oktoberklubben.

      Foreningens hjemsted er Kastrup.

 

      §2: Foreningens formål:

      At hylde brygningen af Pilsner gennem Socialsamvær, ved en årlig studietur som altid ligger, den første

      weekend i oktober måned.

 

      §3: Tegning af foreningen:

      Foreningen tegnes af formand eller kasserer i forening med et bestyrelsesmedlem.

 

      §4: Samarbejdspartnere:

      Foreningen samarbejder med relevante samarbejdspartnere.

 

      §5: Optagelse af medlemmer:

      Ansøgning om optagelse indsendes pr mail til bestyrelsen.

      §5,1 Ansøger skal indstilles af et i forvejen optaget medlem.

      §5,2 Ansøger skal godkendes af alle forvejen optaget medlemmer med 100% enighed.

      §5,2 Ansøger skal have svar om afgørelse på ansøgning inden for 60 dage.

 

      §6: Kontingent:

      Foreningens kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

 

      Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt et beløb. Men bestyrelsen opfordrer til at der indbetales

      135 kr. pr. mdr. på foreningens konto.

 

      §7: Udmeldelse/Eksklusion:

      For gyldig udmeldelse af foreningen, skal udmeldelsen ske skriftligt til foreningens kasserer med mindst 1

      måneds varsel til regnskabsårets afslutning, og det pågældende medlem må IKKE være i kontingentrestance

      til foreningen. Såfremt et medlem er kommet i kontingentrestance i mere end 3 mdr. fra forfaldsdag, kan

      foreningens bestyrelse med 8 dages varsel skriftligt ekskludere det pågældende medlem.

 

      Ingen der er ekskluderet på grund af kontingent- eller anden restance til foreningen, kan på ny optages som

      medlem, førend restancen er fuld betalt.

 

      §8. Bestyrelse:

      Foreningens bestyrelse består af 4 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.

      Bestyrelsen konstituerer sig selv med: Formand, næstformand, kasserer samt formand for arrangements-

      udvalg – dette nedsættes af bestyrelsen.

      Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, hvert år vælges 2 medlemmer til bestyrelsen.

      I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.

 

      §9: Ordinær generalforsamling.

      Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.

      Generalforsamlingen er til enhver tid beslutningsdygtig.

      Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april/maj, og skal indkaldes med mindst 2 ugers varsel -      

      Indkaldelsen skal indeholde generalforsamlingens dagsorden.

      Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før      

      generalforsamlingen.

      Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer af foreningen, der ikke er i kontingent restance.

 

      §10: Dagsorden for ordinær generalforsamling.

      Valg af dirigent.

      Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

      Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse.

      Fastsættelse af kontingent samt fremlæggelse af budget for det kommende år.

      Behandling af indkomne forslag.

      Valg til bestyrelse.

      Valg af 1 bestyrelses suppleant.

      Valg af 2 revisorer.

      Eventuelt

 

      §11: Ekstraordinær generalforsamling.

      Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes når mindst

      1/3 af foreningens medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal

      generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat. Indkaldelsen skal indeholde

      alle relevante oplysninger om det emne der ønskes behandlet, og generalforsamlingen kan kun behandle

      dette emne.

      Indkaldelsen skal ske på samme måde som ordinær generalforsamling.

 

      §12: Generalforsamlingens afholdelse m.v.

      Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der leder forhandlingerne. Dirigenten må ikke være medlem af

      bestyrelsen. De af dirigenten trufne afgørelser kan på foranledning af mindst 1/3 af de fremmødte medlemmer

      sættes under afstemning, med den virkning at hvis dirigentens beslutning underkendes, skal denne træde

      tilbage, og en ny vælges. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, undtaget

      de emner hvor foreningens vedtægter kræver kvalificeret majoritet.

      Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning - Dog ved skriftlig afstemning, såfremt mindst 1 medlem af

      foreningen kræver det.

      Generalforsamlingens beslutninger optages i protokollat, hvori også referat af forhandlingerne optages i det

      omfang dirigenten finder det nødigt.

 

      §13: Regnskab.

      Foreningens regnskabsår løber fra 1. Januar til 31. December.

 

      §14: Revision.

      De af generalforsamlingen valgte revisorer reviderer regnskabet.

      Revisionen skal være tilendebragt, således at regnskabet kan forelægges bestyrelsen senest 8 dage før

      afholdelse af den ordinære generalforsamling.

      Regnskabet skal forelægges revisionen senest 6 uger før afholdelse af den ordinære generalforsamling.

      Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

 

      §15: Vedtægtsændringer.

      Ændringer i disse vedtægter kan kun ske på foreningens generalforsamling, og kun ved 2/3 flertal.

 

      §16: Foreningens ophævelse:

      Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske, på en til formålet indkaldt ekstraordinær general-

      forsamling. En sådan generalforsamling er kun beslutningsdygtig når mindst 2/3 af foreningens medlemmer

      er til stede og afgiver stemme, og til forslagets vedtagelse kræves at mindst ¾ af alle afgivne stemmer er for

      forslaget. Såfremt et sådant flertal opnås på en ikke beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes til en ny      

      ekstraordinær generalforsamling med samme formål, hvor beslutning kan opnås med ovennævnte stemme

      flertal, uanset hvor mange af foreningens medlemmer der er fremmødt.

      Foreningens aktiver skal ved opløsning realiseres bedst muligt, og herefter skal foreningens formue overdrages

      til velgørende formål, efter generalforsamlingens beslutning.

 

      Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 29. januar 2009.